SKB ungdom er nomineret igen!

SKB ungdomsafdeling har fart på med masser af aktivitet, og det bliver bemærket. For anden gang på kort tid er ungdomsafdelingen nomineret til en pris.

Dansk Sejlunion uddelte på den årlige generalforsamling klubudviklingsprisen til Thurø Sejlklub. Her var vores ungdomsafdeling også nomineret, med i den sidste runde og fik ros. Thurø laver også et fantastisk arbejde så det var ikke hårdt at tabe til dem.

Men måske kommer den næste pris til Greve Awards, hvor Greve kommunes repræsentanter fra IFS skriver "Sejlklubben Køge bugt Ungdomsafdeling er blevet nomineret til Greve Awards i kategorien "Årets Idrætsforening". Ungdomsleder Peter Toft udtaler at "vi er igen stolte over at være i søgelyset. Det viser, at vores strategi og vision er god. Vi vil gerne lave en af landets bedste ungdomsafdelinger indenfor sejlsport via godt arbejde med de unge, have de bedste rammer og bredt hold at talentfulde trænere. Vi har den rigtige kurs, og vi glæder os til at uddanne flere unge sejlere indenfor jollesejlads både på bredde- og talent-niveau."

Har du lyst til at deltage den 23. maj kl, 19 i Portalen i Greve, og er du hurtig kan du tilmelde dig Greve Awards. Det koster 50 kr. inkl. mad og drikkevarer. Der er pt. kun 150 billetter frigivet. Så først til mølle :)
(tryk på linket i toppen til venstre for denne tekst)