Standernedhaling og brunch i klubhuset

Referat skrevet af Birger monrad

Formandens tale ved SKB standernedhaling 2018

Det er vejrmæssigt altid lidt kedeligt at nå hertil på året, hvor sejlsæsonen lukker ned og hvor standeren stryges.
Vi tager afsked med en sæson, der har budt på masser af sol og kanon godt sejlvejr,
Det er lige hvad vi sejlere ønsker os uanset om vi sejler i motor eller sejlbåd og vi må alle krydse fingre for at vejret bliver lige så godt næste år.
Godt sejlvejr er med til at få nye sejlere på vandet og dermed nye medlemmer til klubben
Vi startede året med ca 625 medlemmer og i dag er der 717 medlemmer. En meget flot fremgang.

Året har budt på forskellige aktiviteter og for at nævne nogle få af dem.

Ungdomshuset trængte til en udvendig renovering og maling så en lille håndfuld frivillige der i det daglige har deres gang på værftet tog fat i hammer og pensel og i løbet af en uges tid var det klaret
En stor tak til dem der hjalp til.

De samme frivillige startede året med at bygge et nyt
Kajakhotel så man kan leje en plads til sin kajak
Der er plads til 24 kajakker. Der er desuden opført 4 pladser til virksomheden Kajakhotellet. Disse kajakker kan frit benyttes af SKB medlemmer
( koden til døren står på opslagstavlen i klubhuset og man skal blot skrive sig ind i logbogen der er ophængt ved kajakkerne.

Havnen afholdt vild med vand dag hvor SKB deltog
Og det var atter en gang en stor succes som der gentages igen næste år søndag den 2 juni.

Hyggekapsejladsen om torsdagen hvor sejlere fra begge havneøer deltager, har stadig mange deltagere. Og der bliver sejlet tæt og hygget bagefter.

En Aften med vinsmagning blev der også tid til med danske vine og lidt småretter til. En fin aften som vi gerne vil have flere af.

Admiralerne afholdt vanen tro musik på kajen og Julebankospil Med mere.

Tursejlerne afholdt sejltur til Rødvig med rundtur på Stevns fortet. Et rigtigt godt arrangement.
Store legedag den 23. juni blev der også plads til og dette var også et rigtigt godt arrangement.
Der blev i sidste nyhedsbrev meldt ud at tursejlerudvalget var stoppet og jeg vil derfor sige tak til dem der er stoppet.
Udvalget er genopstået igen med nogle nye navne og gamle, men mere om dette i næste nyhedsbrev.

UNGDOM:
Ungdom er vokset med over 100% i år og har nu over 50 jolle-sejlere, SUP-sejlere og små pirater. Vi har nu en af de stærkeste ungdomsafdelinger og kan også gøre os gældende på vandet ude.
Christian Whittle og Jeppe Krat vandt Tera Pro og Tera Sport klassemesterskab - dvs. uofficelt DM ved Harboe Cup efter en spændende weekend.
Daniel Whittle vandt igen Ungdoms DM - bronze i Laser 4.7 og ligger nationalt på en 2. plads på Laser 4.7 ranglisten.
På Tera og Laser-siden er SKB blandt de førende klubber i Danmark. Det er flot.
Feva er i 2018 blevet genstartet med stor succes. Kenneth Boa har ført an og fået et godt felt i SKB samt genrejst klasseorganisationen Dansk Feva Klub.
SKB trænere og ledere har i 2018 lavet eller medvirket til 8 sejlercamps ud over den traditionelle Stege lejr, som igen i år var en succes.
I år har vi haft 7 ungdomssejlere til VM - to til Laser VM, og fem til Tera VM. Det er en fornøjelse at se væksten i niveau.
Derfor er det ikke overraskende at SKB i år blev genudnævt til sportsklub under Dansk Sejlunion.
Vi kigger ind i et meget spændende 2019 hvor der vil være unge sejlere på vandet og havnen de fleste af dagene - fedt!
Dykkere
Vores Dykkerafdeling har også haft travlt i år og har uddannet af nye dykkere – arbejdet på Roskilde festival. Været på deres sædvanlige dykkerudflugter og så videre.
Nu går de en spændende vinter i møde med deres nye dykkerbåd Octopus og de ønsker os alle i SKB en god vinter

Handicapafdelingen.
SKB Handicapafdeling har haft endnu en god sejlsæson.
Glade sejlere og flittige hjælpere har gjort dette muligt.
Alle afdelingens både blev søsat og sejleren havde store forventninger til den "nye" mini 12.
Første halvdel af sejlsæsonen blev brugt til at lære nye sejlere at kende og afprøve den "nye mini 12".
Deres personløftegrej har været flittigt brugt både mandage og onsdage.
Nogle af sejlerne deltog på Hyggekap med stor fornøjelse og fine placeringer.
Da de kunne se at der i år var meget stor interesse for at sejle mini 12 og Olsen Twin besluttede de, at i den anden halvdel af sejlsæsonen vil mandagene blive forsøgt at være "Handicap hyggekapsejlads" og onsdagene almindelig sejlads og træning.
Handicap hyggekapsejlads blev en meget stor succes for både sejlere som hjælpere.
Sejlerne fik adrenalin i kroppen og vi tror de fik lært rigtig meget.
Og de gentager succesen næste år. 
De modtog i år et legat, dette vil blive brugt til at shine mini 12 både op hen over vinteren.
Tak for en god sejlsæson og tak til alle afdelingens hjælpere vi er meget glade for at i tager jer tid til at hjælpe os såvel på vand som på land. 

Nu da nu den officielle sejlsæson er slut betyder det ikke at sejlklubben lukker ned.
Jeg ved, at der i mange af vores udvalg er lagt mange interessante planer for vinteraktiviteter i klubben og dem kan i læse mere om på vores hjemmeside samt i nyhedsbreve.

Standeren tages ned

Afslutningsvis vil jeg godt benytte lejligheden til, at takke alle for den gode og aktive indsats i løbet af sæsonen. Jeg synes, vi kan være stolte af vores sejlklub og alle vores frivillige hjælpere og det store arbejde der bliver lagt.
Med disse ord vil jeg erklære at den officielle sejlsæson afslutte for i år

Og så er der Brunch i klubhuset

Birger Monrad
Formand