Onsdag d. 6 marts 2019 byder vi SejlSikker instruktør Søren velkommen til Greve Marina.

Husk at dette arrangement er for Alle havnens brugere.

Denne aften vil Søren informere og vejlede, omkring valg og brug af redningsveste, samt hvordan man forholder sig til Mand over bord og Mand om bord.

Her er nogle punkter der forventes gennemgået:
Ved du, hvilke veste man bruger hvornår?
Du vil blive præsenteret for et oplæg om redningsveste, og du vil få tips om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er hensigtsmæssige i forskellige situationer.

Vi vil gennemgå forebyggelse og procedure for ”Mand Over Bord”.
Da der kan være risiko for, at det er dig, der en dag falder overbord, vil vi denne aften også arbejde teoretisk med metoder, tips og tricks til hurtigt og effektivt at få ”Manden Om Bord” igen, hvis uheldet skulle være ude.

Hvordan tjekker du dine oppustelige redningsveste?
Medbring gerne din egen redningsvest, så kan vi sammen, servicere og pakke den, så den er klar til brug.
Det kan være en god ide at invitere dine gaster/medsejlere til at deltage denne aften.

Vi mødes i SKB Klubhus, Greve Marina, Hejren 21. Onsdag d. 6 Marts.
Aftenen starter kl.18:00, og vi forventer at være færdige ca. kl. 22:00.

Husk at dette arrangement er for Alle havnens brugere.
Vi glæder os til at se jer til en spændende aften!

Gitte Møller

VELKOMMEN TIL SEJLSIKKERT D. 6 Marts 2019.pdf