Hyggekapsejlads distance

Du kan downloade informationsfiler under udvalget

Hundige Hyggekapsejladser er et afslappet arrangement, der er åbent for alle sejlbåde med hjemsted i Greve Marina.

Det koster ikke noget at deltage (undtaget distancesejladserne) og målebrev er ikke nødvendigt.

Starttidspunkter:

3 starter hver gang.
Fra maj til og med august sejler vi torsdage med starter kl. 18.30, 18.40 og 18.50.
September: Torsdage startes kl. 18.00, 18.10 og 18.20. Søndage startes kl. 14.00 + 14.10 og 14.20

Distancesejladserne starter som omvendt jagtstart kl. 11.00

Baner, almindelige sejladser:
Banen sejles omkring faste sømærker i Køge Bugt. Banen er ca. 5,4 sømil. Start og mål er imellem to udlagte, gule (hvide) mærker lidt sydøst for havne-hullet. Banekort og placering af start/mållinje vises sidst i sejladsreglerne


Distancesejladser:
Distancesejladserne sejles på en min. 8 sømil og max. 15 sømil lang bane med omvendt jagtstart, baseret på det Mågetal man har opnået efter sidste sejlads inden den pågældende distancesejlads. Udvalget vælger bane og længde på dagen, efter vejrudsigt. Det tilstræbes at banen bliver så lang som muligt.
Max. Sejltid er 30 min pr. sømil. Sejlads tiden vil således være 4 timer ved en banelængde på 8 sømil. Ligeledes 7,5 time ved en banelængde på 15 sømil.
Sejltiden regnes fra den enkelte båds starttid. Max. Starttiden oplyses på skippermødet før sejladsen.


Efter distancesejladserne er der grill og hygge i SKB’s klubhus på Hejren. Nærmere information følger. Startgebyr for distance sejladser er kr. 100,- pr. båd som går til grillkul, chips, præmier, samt kassebeholding for Hyggekap mv.

Første starttid er kl. 11. Der vil være skippermøde og morgenmad inden start. Tidspunkt oplyses på mail.

Gældende sejladser:
I alt 22 sejladser hvoraf 11 tæller til det samlede resultat. (De 3 distance sejladser tæller også med i det samlede regnskab som 3 af de 22 sejladser).

Sejladsdatoer 2018:
Maj: 17.+24.+31.
Juni: 7.+14.+16.+21.+28.
Juli: 5.+12.+19.+26.
Aug: 2.+ 9.+.16.+18.+23.+30.
Sept: 6.+ 9.+16.+22.

Distancesejladser: Lørdage 16/6, 18/8 og 22/9 (afslutning).