Et dansk og et japansk firma aftaler en årlig kaproning (i en otte-mands båd).
Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold i absolut
topform, men japanerne vandt med et forspring på en kilometer.
Efter nederlaget var moralen i bund hos det danske firma, og den øverste ledelse
besluttede, at man skulle vinde næste år. Der blev derfor nedsat en projektgruppe
til at undersøge problemet.
Projektgruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at japanerne havde syv
mand til at ro og een mand til at styre, mens danskerne havde een mand til at ro
og syv til at styre. I denne krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft.
Man ansatte straks et rådgivningsfirma til at undersøge det danske holds struktur,
og eksperterne kom efter flere måneders arbejde til den konklusion, at der
var for mange til at styre og for få til at ro.
På baggrund af eksperternes rapport blev der straks foretaget ændringer af holdstrukturen.
Man havde nu fire styrmænd, to overstyrmænd, en styrleder og en
roer. Desuden indførte man af motiveringshensyn et pointsystem til
roeren:"Vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar . . ."!
Året efter vandt japanerne med et forspring på to kilometer.
Den danske virksomhed fyrede roeren på baggrund af den dårlige præstation,
men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde, der
var udført.
Der blev udarbejdet en ny analyse fra rådgivningsfirmaet, hvor det blev konkluderet,
at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden,
og at det derfor måtte være materialet, der skulle rettes op på.
I dag er den danske virksomhed i gang med at udvikle en ny båd!